Lindhardt og Ringhof
Kreativitet
er oversat fra engelsk af Kirsten Vesterager efter
The Artist’s Way
Copyright © 1992, 2002 by Julia Cameron
Forsideillustration: Shutterstock
Copyright © 1992, 2017 Julia Cameron og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
All rights reserved
ISBN: 9788711735091
1. e-bogsudgave, 2017
Format: EPUB 3.0
Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med Lindhardt og Ringhof samt forfatter.
lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne basisbog er tilegnet min partner, Mark Bryan. Mark opfordrede mig til at skrive den, hjalp mig med at give den form og underviste sammen med mig efter bogens principper. Hvis det ikke havde været for ham, var bogen slet ikke blevet til noget.
Et praktisk og filosofisk kursus
for kunstnere og andre
der ønsker at udforske og genfinde
deres kreativitet og selvtillid
Når folk spørger, hvad jeg laver, svarer jeg som regel: „Jeg er forfatter og instruktør, og så holder jeg sådan nogle kreativitetskurser.“
Det sidste synes de lyder interessant.
„Hvordan kan man lære folk at blive kreative?“ spørger de. De sætter et på én gang spørgende og nysgerrigt ansigt op.
„Det kan jeg heller ikke,“ siger jeg. „Jeg lærer folk at give sig selv lov til at være kreative.“
„Nå, du mener at alle har kreative evner?“ Nu kan man se på deres udtryk, at de vakler mellem håb og vantro.
Det vigtigste billede i vor forestillingsverden må være livskraften.
Samuel Taylor Coleridge
„Ja.“
„Tror du virkelig på det?“
„Ja.“
„Hvad går kurset så ud på?“
Det går ud på det, der står i denne bog. Jeg har nu i ti år holdt kurser i hvordan man frigør folks kreativitet ad åndelig vej. Jeg har undervist såvel kunstnere som ikke-kunstnere, malere og filminstruktører og advokater og folk, som bare gerne ville indrette deres hjem smukt – kort sagt alle som ønsker at leve mere kreativt og dyrke en kunstart; eller for at sige det endnu mere generelt: alle der ønsker at praktisere den kunst det er at leve sit liv kreativt. Mens jeg har anvendt og undervist efter og udbredt de redskaber, jeg har fundet, opfundet, gættet mig til eller har fået udleveret, har jeg set blokeringer forsvinde og livsløb ændres, fordi folk har sat deres lid til Den store Skaber i deres søgen efter og generobring af deres egne kreative evner.
„Den store Skaber? Det lyder jo som en eller anden gudeskikkelse. Det smager lidt for meget af kristendom eller New Age, lyder lidt for …“ Dumt? Enfoldigt? Truende? … Jeg ved det godt. Opfat det som en øvelse i at være åben over for indtryk. Tænk blot: „Godt, Store Skaber, hvad så siden det står for,“ og læs så videre. Giv dig selv lov til at prøve den tanke af, at der måske eksisterer en Stor Skaber og at du måske på en eller anden måde kunne bruge dette begreb til at frigøre din egen kreativitet.
Da Kreativitet dybest set handler om en åndelig vej, som man begiver sig ud på og følger i kraft af sine kreative evner, bruger denne bog ordet Gud. Der er måske nogle af jer der finder denne betegnelse svævende – og for hvem den fremmaner gamle, uhåndterlige, ubehagelige tanker eller simpelt hen billedet af Gud, som I har fået „ham“ forklaret men som I ikke tror på. Læs alligevel med åbent sind.
I skal huske jer selv på, at for at få udbytte af dette kursus behøver man ikke at have et egentligt gudsbegreb. Mange af de almindeligt accepterede gudsbegreber er faktisk kun til besvær. Lad ikke ords betydningsforskelle skabe endnu en blokering.
Mennesket har til opgave at udvikle sig til det skæbnen har bestemt, det skal udvikle sig til.
Paul Tillich
Selv gør jeg intet. Det er Helligånden, der udretter alting igennem mig.
William Blake
Når ordet Gud bruges på disse sider er det ensbetydende med en god, ordnet bestemmelse eller strøm. Vi taler om en kreativ energistrøm. Gud er sådan et praktisk kort ord, men man kunne lige så vel sige Gudinde, Ånd, Universet, Kraftens kilde eller En højere Magt … Det betyder ikke så meget, hvad man kalder det, men at man forsøger at få glæde af det. For mange har det været et passende udgangspunkt at tænke på det som en slags åndelig energi.
Ved at bruge en ligefrem, videnskabelig indfaldsvinkel baseret på eksperimenter og iagttagelse kan der let tilvejebringes en brugbar forbindelse med den gode, ordnede bestemmelse eller energi. Hensigten med disse sider er ikke at forklare, diskutere eller definere denne energi. Man behøver jo heller ikke forstå hvordan elektricitet opstår for at kunne bruge den.
Undlad at tænke på denne energi som Gud, hvis det generer dig. Der er jo ingen grund til at sætte et navn på, medmindre det er et navn som er betegnende for ens oplevelse. Foregiv ikke at tro på noget, du ikke tror på. Hvis du bliver ved med at være ateist, agnostiker – så fred være med det. Du er alligevel i stand til at ændre dit liv ved at arbejde efter denne bogs principper.
Jeg har både arbejdet som kunstner med andre kunstnere – keramikere, fotografer, digtere, filmforfattere, dansere, romanforfattere, skuespillere, instruktører – og med mennesker som blot vidste hvad de drømte om at blive eller blot gerne ville være mere kreative. Jeg har set blokerede kunstmalere male, nedbrudte digtere tale i tunger, halte, lamme og lemlæstede forfattere haste igennem det sidste udkast til manuskriptet. Nu tror jeg det ikke længere kun, nu ved jeg faktisk at:
Ligegyldig hvor gammel du er og hvor du befinder dig i din livsbane, hvad enten du er udøvende kunstner, udfolder dig kunstnerisk i din fritid eller blot drømmer om det, er det ikke for sent og heller ikke for selvoptaget eller egoistisk endsige for tåbeligt at arbejde med sin kreativitet. En halvtredsårig kursist, som „altid havde ønsket at blive forfatter“ brugte denne bogs principper og endte som prisbelønnet skuespilforfatter. En dommer brugte bogen til at få opfyldt sin livsdrøm om at blive billedhugger. Ikke alle kursister ender som fuldtidskunstnere, men der er rent faktisk mange fuldtidskunstnere, som bagefter kan berette at de rent kreativt er blevet afrundet, så de kan leve som hele mennesker.
Mine egne erfaringer – og utallige andres, som jeg har fået fortalt – har fået mig til at tro, at det er menneskets sande natur at være kreativ, og at blokeringer er en naturstridig skævvridning af en kunstnerisk proces, der engang var lige så normal og mirakuløs som den blomst, der dannes for enden af plantens smalle grønne stilk. Jeg har opdaget, at det at skabe kontakt med det åndelige er både enkelt og ligetil.
Hvis din kreativitet er blokeret – og det tror jeg de fleste af os kender til – så er det muligt, ja endda sandsynligt, at du kan lære at skabe mere frit, hvis du er villig til at bruge de redskaber, denne bog anbefaler. Præcis som yogaens strækøvelser kan påvirke bevidstheden, selvom det eneste du foretager dig er at strække dig, så kan du ved hjælp af øvelserne i denne bog påvirke din bevidsthed „blot“ ved at skrive og lege. Følg anvisningerne og der vil komme et gennembrud – hvad enten du tror det eller ej. Hvad enten du kalder det for en åndelig opvågnen eller ej.
Kort sagt betyder teorien ikke så meget som det at den praktiseres. Det du gør er at skabe små kreative rum i din bevidsthed, hvor de kreative kræfter kan arbejde. Når du først er gået med til at rydde disse rum, kommer din kreativitet også frem. På en måde er din kreativitet ligesom blod. På samme måde som blod er en del af din fysiske krop og ikke noget du selv har fundet på, er kreativitet en del af dit åndelige væsen og ikke noget du først må opfinde.
Hvorfor skal „Gud“ absolut være et navneord? Hvorfor ikke et udsagnsord … det mest aktive og dynamiske af alle?
Mary Daly teolog
Når penslen opfører sig som den gør, får den færten af noget, jeg ikke selv kunne få frem.
Robert Motherwell
Det var i New York jeg først holdt kreativitetskurser. Jeg holdt disse kurser, fordi jeg havde fået besked på at holde dem. Det skete mens jeg kom gående hen ad en gade med toppede brosten i West Village i det smukke eftermiddagslys. Pludselig vidste jeg, at jeg måtte i gang med at lære andre mennesker, grupper af mennesker, at overvinde deres blokeringer. Måske var tanken et ønske som kom til mig fra et andet menneske, der var på vej hen ad samme gade. Greenwich Village har uden tvivl en større koncentration af kunstnere – både med og uden blokeringer – end de fleste andre steder i USA.
„Jeg må virkelig overvinde den blokering,“ er der måske én der har hvisket.
„Det ved jeg, hvordan man gør,“ har jeg måske svaret, idet jeg greb budskabet i luften. Jeg har altid fået håndfaste anvisninger indefra. Jeg kalder dem marchordrer.
Hvorom alting er, så blev jeg pludselig klar over, at jeg faktisk vidste, hvordan man fjerner blokeringer, og at det var mit kald at gøre det, så jeg gik straks i gang med at formidle det jeg selv havde lært.
Hvor fik jeg så materialet til mine kurser fra?
I januar 1978 holdt jeg op med at drikke. Jeg havde aldrig ment, at jeg kunne skrive i kraft af at jeg drak, men nu troede jeg med ét at jeg måske ikke kunne skrive, hvis jeg ikke drak. Efter min opfattelse hørte det at drikke og det at skrive lige så uløseligt sammen som, nå ja, whisky og soda. Det svære punkt for mig havde altid været at overvinde frygten og få sat de første ord på papiret. Jeg skrev om kap med tiden – jeg måtte få skrevet en masse inden sprutten lukkede sig om mig som en tåge og vinduet ind til min kreativitet blev smækket i.
Da jeg som trediveårig med ét blev ædru, havde jeg kontor i Paramountstudiernes ejendom og havde gjort den slags kreativitet til min levevej. Kreativitet der kom i anfald. Kreativitet der var et udslag af viljen og jeget. Kreativitet på andres vegne. Kreativ, ja, men i bølger, som blod fra en overskåret halspulsåre. Jeg havde skrevet i ti år og alligevel var det eneste jeg evnede, stik imod al fornuft, at kaste mig hovedkulds mod den mur, der rejste sig af det, jeg skulle skrive om. Hvis kreativitet på nogen måde kunne siges at være åndelig, så var det i hvert fald udelukkende fordi den mindede om en korsfæstelse. Jeg stak mig på prosaens torne. Jeg blødte.
Hvis jeg kunne have fortsat med at skrive på min gamle, smertefulde facon, ville jeg nok stadig have gjort det. Den uge jeg lagde drikkeriet på hylden, havde jeg artikler i to landsdækkende ugeblade, havde lige afleveret manuskriptet til en ny tv-spillefilm, og havde et alkoholproblem jeg ikke længere kunne håndtere.
Jeg sagde til mig selv, at hvis ædruelighed var ensbetydende med at kreativiteten forsvandt, så ønskede jeg ikke at være ædru. Men jeg var godt klar over, at drikkeriet ville slå både mig og mit skriveri ihjel. Jeg måtte lære at skrive i ædru tilstand – eller helt holde op med at skrive. Det var altså ikke dyden men nødvendigheden der blev kimen til mit åndelige liv. Jeg var tvunget til at finde en ny vej ind til kreativiteten. Og det var udgangspunktet for mine kurser.
Jeg lærte at overgive min kreativitet til den eneste gud jeg kunne tro på, skaberkraftens gud, den livets kraft som Dylan Thomas kaldte „kraften der driver blomsten frem gennem sin grønne lunte“. Jeg lærte ikke at stå i vejen men at lade den skabende kraft arbejde gennem mig. Jeg lærte blot at være til stede og skrive hvad der faldt mig ind. Det at skrive fik nu mere karakter af at lytte sig til noget end af at opfinde atombomben. Det var ikke så uhåndterligt, og jeg mistede ikke længere kontrollen med det jeg skrev. Jeg behøvede ikke nødvendigvis at være i humør til at skrive. Jeg behøvede ikke at tage temperaturen på mine følelser for at finde ud af, om inspirationen ville dukke op. Jeg skrev bare. Ingen forhandlinger. Godt, skidt? Det var ikke mit problem. Det var jo ikke mig der skrev. Da jeg havde frasagt mig rollen som selvbevidst forfatter, skrev jeg frit fra leveren.
Kunstneren har en ydmyg rolle. Han er i alt væsentligt en kanal for kunsten.
Piet Mondrian
Nu bagefter er jeg egentlig ret forbavset over, at jeg kunne give slip på rollen som lidende kunstner. Intet er sværere at aflive end en fiks idé. Og nogle af de værste fikse idéer vi har, drejer sig om kunst. Man kan skyde skylden for mangt og meget på den påtagne rolle som lidende kunstner: drikfældighed, løse forhold, skatteproblemer, en vis skødesløshed eller selvdestruktiv handlemåde på det følelsesmæssige område. Vi ved alle hvor ludfattige-småtossede-letlevende-upålidelige kunstnere er. Og hvis det nu ikke nødvendigvis behøver være sådan, hvad kan jeg så undskylde mig med?
Bare tanken om at være tilregnelig, ædru og kreativ skræmte mig fra vid og sans, da den jo antydede muligheden af at stille mig personligt til ansvar. „Mener du, at hvis jeg har de evner, så skal jeg også bruge dem?“ Ja.
Her sørgede forsynet for at jeg mødte en anden blokeret forfatter som jeg kunne arbejde med og bearbejde. Jeg begyndte at lære ham det, som jeg var i gang med selv at tilegne mig. (Træd til side. Lad ‘det’ bruge dig som redskab. Saml på sider, ikke på vurderinger). Han fik også løst op for nogle blokeringer. Nu var vi to. Snart fandt jeg endnu et ‘offer’, denne gang en kunstmaler. Metoden virkede altså også på bildende kunstnere.
Gud må aktiveres i vor bevidsthed.
Joel S. Goldsmith
Jeg syntes det var meget spændende. I mine lyseste øjeblikke forestillede jeg mig, at jeg var ved at udvikle mig til en kreativ korttegner, der var ved at kortlægge vejen ud af forvirringen for mig selv og alle, der ønskede at følge mig. Jeg havde ingen som helst planer om at undervise. Jeg var bare vred over, at jeg aldrig selv havde haft nogen til at lære mig hvordan. Hvorfor skulle jeg lære alting på denne måde, ved at prøve mig frem og begå alle de fejltagelser, og støde mod alle de mure? Vi kunstnere burde være mere modtagelige for lærdom, tænkte jeg. Genveje og farlige steder burde afmærkes.
Det var den slags tanker, der skyllede ind over mig, når jeg gik eftermiddagstur – mens jeg nød synet af lysene langs Hudson-floden, og planlagde det næste, jeg ville skrive. Så kom der endnu en marchordre: jeg skulle undervise.
Inden der var gået en uge blev jeg tilbudt et lærerjob og lokaler i New York Feminist Art Institute – som jeg intet kendte til. Mit første hold bestod af blokerede kunstmalere, romanforfattere, digtere og filmproducenter. Jeg begyndte at undervise dem i de ting, som nu står i denne bog. Efter mit første hold fulgte mange flere, og jeg har også selv siden samlet mange erfaringer.
Kreativitet blev til på grundlag af løse noter efter kraftige opfordringer fra min partner, Mark Bryan. I takt med at kendskabet til mine kurser blev mere udbredt, begyndte jeg at sende kursusmateriale med posten. En omvandrende jungianer, John Giannini, fortalte om min teknik alle steder, hvor han holdt foredrag, og det gjorde han tilsyneladende overalt. Derpå fulgte nye anmodninger om kursusmateriale. Så fik netværket for kreativ åndelighed nys om mit arbejde, og folk begyndte at skrive til mig fra Dubuque, British Columbia, Indiana. Jeg havde kursister over hele jorden. „Jeg er udstationeret i Schweiz i udenrigstjenesten. Send mig venligst …“ Og det gjorde jeg så.
Kursusmaterialet voksede og ligeledes antallet af kursister. Til sidst – efter en meget direkte opfordring fra Mark: „Skriv det hele ned. Du kan hjælpe utroligt mange mennesker. Du skal skrive en bog“ – begyndte jeg rent formelt at få styr på mine tanker. Jeg skrev og Mark, som på det tidspunkt underviste sammen med mig og stillede opgaverne, fortalte mig hvad jeg havde glemt. Jeg skrev videre, og Mark fortalte mig, hvad jeg stadig manglede. Han mindede mig om, at jeg havde set masser af mirakler, der understøttede mine teorier og opfordrede mig til også at nævne dem. Nu skrev jeg det ned, som jeg havde praktiseret i omkring ti år.
Resultatet blev en opskrift på, hvordan man på egen hånd genfinder sin kreativitet. Ligesom genoplivning ved mund-til-mund metoden eller Heimlich-manøvren skal redskaberne i denne bog fungere som redningsplanker. Brug dem og giv dem videre.
Folk har ofte sagt til mig: „Før jeg var på dit kursus levede jeg helt adskilt fra min kreativitet. De bitre år og tabet havde haft deres virkning. Men så begyndte miraklet langsomt at ske. Jeg har taget fat på skuespilleruddannelsen igen, jeg aflægger prøver for første gang i årevis, og jeg skriver regelmæssigt – og først og fremmest føler jeg mig endelig godt tilpas ved at kalde mig selv kunstner.“
Jeg tvivler på at jeg kan bibringe læseren den følelse af at opleve et mirakel, som jeg har, når jeg som lærer ser på kursisternes liv ‘før’ og ‘efter’. I løbet af kurset kan den rent fysiske forvandling faktisk være så iøjnefaldende, at jeg må erkende, at udtrykket oplysning har en helt bogstavelig betydning. Kursisternes ansigter får ofte glød, når de kommer i kontakt med deres egen skabende kraft. Den samme højspændte åndelige atmosfære som fylder et stort kunstværk kan mærkes på et kreativitetskursus. På en måde kan man sige, at fordi vi er kreative væsener bliver livet vor kunst.
Musikken til denne opera (Madame Butterfly) blev dikteret mig af Gud; jeg var blot hans instrument til at få den nedfældet på papir og bragt videre ud til offentligheden.
Giacomo Puccini
Ideerne tilflyder mig uden modstand, direkte fra Gud.
Johannes Brahms
For de fleste af os er det en helt uvant tanke, at Skaberen skulle opmuntre til kreativitet. Vi synes nok, eller frygter i hvert fald, at det er selvoptaget at drømme om at kunne skabe noget, at Gud ikke ville synes om hvis vi gjorde det. I virkeligheden er kunstneren inden i os vort indre barn, som har hang til det barnlige. Hvis ens mor eller far har udtrykt tvivl om eller misbilligelse af drømmen om at skabe, kan man godt komme til at overføre denne holdning til Gud i forældrerollen. Man må væk fra at tænke sådan.
Det drejer sig om en fremkaldt – eller fremmanet – åndelig oplevelse. Jeg kalder denne proces åndelig kiropraktik. Man gennemgår visse åndelige øvelser for at komme på bølgelængde med universets kreative energi.
Hvis man tænker på universet som et stort energihav som man er neddykket i og dannes af, vil man når man åbner sig for kreativiteten ændres fra blot at ligge og flyde i overfladen til en mere funktionsdygtig, mere bevidst, mere samarbejdsvillig del af dette økosystem.
Som lærer føler jeg ofte tilstedeværelsen af noget overnaturligt, en åndelig energi, om man vil – og jeg har efterhånden fået tillid til at jeg kan bruge den til at overskride mine egne grænser. Jeg opfatter udtrykket „en inspireret lærer“ som en helt bogstavelig kompliment. Der er en højere styring på end min. Som Jesus sagde: „Hvor som helst I er to eller flere forsamlet, vil jeg være iblandt jer.“ Kreativitetens gud synes at have det på samme måde.
Det centrale element i kreativitet er oplevelsen af en mystisk forening; og det centrale i en mystisk forening er oplevelsen af kreativitet. De der taler i åndelige vendinger henviser ofte til Gud som Skaberen, men opfatter sjældent skaberen som det rent bogstavelige udtryk for en kunstner. Jeg vil foreslå at man tager udtrykket skaber helt bogstaveligt. Man søger jo at smede en kreativ alliance, fra kunstner til kunstner, med Den store Skaber. Hvis man først accepterer dette begreb, så vil ens kreative muligheder blive meget større.
Vi må acceptere, at denne skabelsens puls inde i os er selve Guds skabende puls.
Joseph Chilton Pearce
Det er selve de kreative muligheder i mennesket der viser, at vi er skabt i Guds billede.
Mary Daly
Når man arbejder med denne bogs redskaber, når man laver sine ugentlige opgaver, er det optakten til mange forandringer. Den vigtigste er at der sættes en synkronitet i gang: man ændrer sig og universet fremmer og øger den forandring der sker. Jeg har et ikke særlig ærbødigt udsagn om dette fænomen fastgjort med tape på mit skrivebord: „Spring, og nettet bliver spændt ud.“
Det er min erfaring både som kunstner og lærer, at når man har troen med i sin bestræbelse for at skabe, så er universet også med. Det er lidt ligesom at åbne porten øverst i et vandingssystem. Så snart man fjerner det der blokerer, sætter vandet sig i bevægelse.
Jeg siger stadig ikke, I skal tro på dette. Man behøver ikke tro på Gud for at få kreativiteten op til overfladen. Jeg siger bare, at I skal iagttage og notere jer processen, efterhånden som den udvikler sig. I kommer rent faktisk til at fungere som fødselshjælper og bliver vidne til hvordan jeres kreativitet folder sig ud.
Kreativitet er en oplevelse – efter min opfattelse en åndelig oplevelse. Det er sådan set lige meget hvordan man ser på det: er det kreativitet der fører til åndelighed eller åndelighed der fører til kreativitet? Jeg vil faktisk ikke skelne. Når man har sådan en oplevelse bliver hele spørgsmålet om tro overflødigt. Som Carl Jung sagde, da han sent i livet blev spurgt om det at tro: „Jeg tror ikke; jeg ved.“
Følgende åndelige principper er den klippe, hvorpå genopdagelsen og generobringen af kreativiteten kan bygge. Læs dem en gang om dagen og ret dit indre øre mod eventuelle ændringer i holdninger og tro.
Grundprincipperne
Hvert græsstrå har sin egen engel, som bøjer sig over det og hvisker: „Gro, gro.“
Talmud-samlingen
Store improvisatorer er som præster. De tænker kun på deres gud.
Stéphane Grappelli
Det er selve livet vi spiller.
Louis Armstrong
Kreativitet er at tæmme det universelle og lade det flyde gennem sit eget blik.
Peter Koestenbaum
Kreativitet hører til naturens orden i menneskets liv. Liv er energi: ren kreativ energi.
Der er en underliggende, iboende skabende kraft i alt liv – også i os selv.
Når vi åbner os for vores egen kreativitet, åbner vi os også for Skaberens kreativitet inde i os og i vort liv.
Vi er selv skabninger. Og det er meningen, at vi skal fortsætte skabelsen ved selv at være kreative.
Kreativiteten er Guds gave til os. Når vi bruger denne kreativitet gengælder vi Guds gave til os.
Modstand mod at være kreativ er egensindig og strider mod vor sande natur.
Når vi åbner os for udforskningen af vor egen kreativitet, åbner vi os for Gud: den gode, ordnede bestemmelse.
Efterhånden som man åbner sine kreative kanaler for Skaberen, må man forvente, at der sker mange nænsomme men tydelige forandringer.
Man kan trygt åbne sig for den stadig større kreativitet.
Vore kreative drømme og længsler kommer fra en guddommelig kilde. Efterhånden som vi nærmer os vore drømme, nærmer vi os det guddommelige i os selv.
Sådan bruger man denne bog til at finde ind til sin kreativitet
Det er ikke med synet men troen, jeg maler. Tro får én til at se.
Amos Ferguson
Hvorfor er det så vigtigt, at vi alle bruger vore kreative evner? Fordi intet andet gør mennesker så storsindede, glade, livlige, dristige og indlevende, så uinteresserede i at slås og samle materielle ting og penge.
Brenda Ueland
Der er forskellige måder at bruge denne bog på. Allerhelst ser jeg, at man bruger den kreativt. Dette afsnit er en slags vejviser og giver nogle konkrete idéer til hvordan man kommer videre med processen. Nogle kursister klarer det alene; andre danner grupper, som så arbejder sig gennem bogen sammen. (Bagest i bogen er der retningslinier for gruppearbejde). Ligegyldigt hvilken fremgangsmåde man vælger, så skal Kreativitet nok sætte noget i gang.
Du vil måske gerne se bogen hurtigt igennem for at få en fornemmelse af, hvad den handler om. (At læse bogen er ikke det samme som at bruge den). Hvert kapitel indeholder tekst, øvelser, opgaver og ugens status. Lad jer ikke afskrække af den tilsyneladende store mængde arbejde, der følger med. Det meste af arbejdet er når det kommer til stykket leg, og kurset tager nok ikke over en time om dagen.
Når jeg kører kurset formelt, foreslår jeg kursisterne at lave en ugeplan. Hvis man vil køre kurset fra søndag til søndag, kan man for eksempel læse næste uges kapitel søndag aften. Når det er gjort, kan man arbejde opgaverne hurtigt igennem. Opgaverne er meget vigtige. Det samme gælder morgensiderne og ugens oplevelse. (Mere herom i næste kapitel). Man har måske ikke tid til at løse alle opgaver i en given uge. Prøv at lave i hvert fald halvdelen af dem. Resten kan man have i baghånden og gå tilbage til senere. Når man vælger hvilke opgaver man vil lave i første omgang, gælder denne regel: de opgaver der interesserer én og dem man føler stor modvilje mod, laver man. De mere neutrale opgaver kan vente. Og husk, at man ofte undlader at vælge netop de opgaver, man har mest brug for.
Man skal i alt love sig selv at bruge omkring 7-10 timer om ugen – en time om dagen eller lidt mere, hvis man synes. Denne beskedne forpligtelse til at bruge bogens redskaber kan give utrolige resultater på de tolv uger, kurset tager. De samme redskaber kan, hvis de bruges over en længere periode, ændre kursen for livet.
Når man arbejder med denne bog skal man være klar over, at den bevæger sig opad i cirkler. Man kommer igennem nogle af emnerne igen og igen, hver gang på et nyt niveau. Man bliver aldrig færdig med et liv i kunstens tegn. Frustrationer og belønninger kommer på alle niveauer. Vort mål her er at finde det rette spor at følge, at få fodfæste og begynde at klatre opad. Det kreative udsyn som åbner sig vil snart give dig blod på tanden.
Kunstens formål er ikke et fortættet, intellektuelt destillat – det er liv, intenst, strålende liv.
Alain Arias-Misson
Vi er mange, der ville ønske vi var mere kreative. Mange føler, de er mere kreative, men at de ikke kan bruge kreativiteten godt nok. At de ikke kan holde fast i drømmene. At livet på en eller anden måde føles fladt. Ofte får man spændende idéer, vidunderlige drømme, men er ikke i stand til at virkeliggøre dem. Nogle gange har man helt tydelige kreative behov, man ville ønske man kunne få opfyldt – f.eks. at lære at spille klaver, at male, at lære at spille teater, eller at skrive. Andre gange er vore ønskemål mere udflydende. Vi tørster efter hvad man kunne kalde et kreativt liv – en større kreativitet i arbejdet, i omgangen med børnene, ægtefællen, vennerne.
Mens man ikke bare kan købe sig til et skud smertefri kreativitet, så kan man til gengæld lære sig at finde ind til (eller opdage) sin kreativitet ved en åndelig proces. Vi er alle sammensatte væsner og yderst individualistiske, men alligevel er der fælles, genkendelige træk i processen med at genfinde kreativiteten, som er ens for alle.
Når jeg arbejder med denne proces, mødes jeg i de første par uger af en vis form for trods blandet med overstadighed. Hurtigt efter dette stadium følger eksplosiv vrede i kursets midterste uger. Efter vreden følger sorg, og derefter skiftende bølger af modstand og håb. Denne vækstfase med op- og nedture bliver en serie af udvidelser og sammentrækninger, en fødselsoplevelse, hvor kursisterne både er i en stærkt opløftet sindstilstand og samtidig føler en vis skepsis som et nødvendigt forsvar.
Denne ujævne vækstfase følges af en voldsom trang til at opgive arbejdet med sig selv og leve som man plejer. Med andre ord en periode, hvor man handler med sig selv. Folk føler sig ofte fristet til at springe fra kurset i denne fase. Det kalder jeg et kreativt tilbagetog. Hvis man alligevel fortsætter arbejdet, udløses dernæst et frit fald når egoet for alvor giver efter. Derefter følger den sidste fase i kurset, hvor man får en helt ny selvfølelse med stigende selvstændighed, eftergivenhed, forventning og spænding – samtidig med at man føler sig i stand til at lægge og udføre konkrete planer for kreativiteten.
Det der ligger bag os og det der ligger foran os er så ubetydeligt sammenlignet med det, der findes inde i os.
Ralph Waldo Emerson
Hvis det lyder som om der bliver følelsesmæssigt kaos, så er det ikke helt galt. Når man går i gang med at finde ind til sin kreativitet, tager man fat på en udvikling, hvor man trækker sig væk fra livet som det var før. At trække sig ind i sig selv er en anden måde at udtrykke adskillelse eller manglende engagement på, og er altså et symbol på at man arbejder konsekvent med meditativ træning.
I filmsproget ville man sige, at vi langsomt flytter fokus et andet sted hen, letter og fjerner os fra et indgroet livsmønster, så vi kan få det store overblik. Dette overblik sætter os i stand til at foretage gyldige, kreative valg. Tænk på det som en rejse i et vanskeligt, varieret og fascinerende terræn. Man bevæger sig op på et højere plan. Det at trække sig ind i sig selv skal man kunne forstå som en positiv proces, der på én gang er smertelig og frydefuld.
Mange af os synes, vi har spildt vore kreative kræfter ved at investere for meget i andres liv, håb, drømme og planer. Andres liv har forplumret og afsporet ens eget. Når man ved at trække sig ind i sig selv styrker sin egen kerne, bliver man mere bevidst om sine grænser, drømme og ægte mål. Ens personlige fleksibilitet øges, mens tilbøjeligheden til at føje andres fikse idéer mindskes. Man oplever en fornemmelse af at have bedre kontrol over sit liv og sine muligheder.
Når man taler om afholdenhed, tænker man normalt på at der er noget som tages fra én. Vi giver afkald på alkohol, medicin, sukker, fedt, koffein, nikotin – og får abstinenser. Det er gavnligt at se lidt anderledes på kreativ afholdenhed. Her er det os selv, vi trækker os ind i, ikke væk fra, idet vi trækker den overbelastede og fejlanbragte kreative energi tilbage i vores egen kerne.
Man begynder at grave glemte drømme frem. Det er en problematisk proces. Nogle drømme er meget luftige og bare det at man støver dem af, sender en kæmpemæssig bølge af energi igennem det fornægtende sind. Hvilken sorg! Hvilket tab! Hvilken smerte! Det er på dette sted i genopbygningsprocessen, man plejer at „gå og rode i asken“, som Robert Bly kalder det. Vi sørger over den del af os selv, som vi lod i stikken. Vi klynger os til det tabte jeg som var det den elskede vi genså efter en lang og hård krig.
For at kunne finde ind til kreativiteten igen, må man igennem sorgen. Når man skal tage afsked med det „pæne“ jeg, som man jo har ladet sig nøje med, er det absolut nødvendigt, at man lader sorgen komme ud. Tårer gøder jorden for fremtidig vækst. Uden denne kreative befrugtning forbliver man måske gold. Man må lade smertens lyn jage gennem sig. Husk, det er en smerte der gør gavn; lynet bringer lys.
Hvordan kan man vide, om ens kreativitet er blokeret? En blokering røber sig ofte i form af jalousi. Føler man foragt for andre kunstnere? Siger man til sig selv: „Det kunne jeg også gøre, hvis bare …“ Siger man til sig selv, at hvis man bare tog sine kreative evner alvorligt, så kunne man måske:
holde op med at sige til sig selv, at det er for sent.
lade være med at udsætte noget, man virkelig har lyst til, indtil man tjener tilstrækkeligt med penge.
holde op med at sige til sig selv: „Det er bare mit ego“, hver gang man længes efter lidt mere kreativitet i sit liv.
lade være med at sige til sig selv, at drømme ingenting betyder, at de kun er drømme, og at man burde bruge sin fornuft.
holde op med at frygte, at familie og venner tror, man er skør.
lade være med at sige til sig selv, at kreativitet er en luksus, og at man bør være taknemmelig for det man har.
Efterhånden som man lærer at anerkende, nære og beskytte sin indre kunstner, bliver man i stand til at komme igennem smerten og få løsnet bremserne på kreativiteten. Man lærer at genkende og afvæbne frygten, fjerne følelsesmæssigt arvæv og få styrket sin selvtillid. Gamle, negative holdninger til kreativitet bliver vurderet og forkastet. Når man arbejder med denne bog, oplever man et fortættet, styret møde med sin egen kreativitet – med sine helt private skurke, helte, ønsker, frygt, drømme, håb og triumfer. Oplevelsen vil kalde mange sider af personligheden frem: man bliver opildnet, deprimeret, vred, bange, man frydes, håber, og bliver i den sidste ende mere fri.