L-P's lyriske poesi
Et billede på Verdens disharmonie,
men kœrligheden i os alle forbliver,
også selvom kverdagen river
Min dagbog fyldes ud med lyrik,
for det meste med glade ord om venner og familie der ligger i hjertet bag mit blik,
men nogen gange med frustration når tankerne fyldes med panik,
om skæbne, fremtid, kærlighed og hvor meget jeg nu skal drik’.
Dagen efter til party med høj musik,
går til party's hvor man dagen efter tænker "hvad fanden var det lige der foregik?",
aftenen føles som et magisk trick,
en film der er en blanding af en krimi, tegnefilm, dokumentar og komik,
om en kærlighed som hovedpersonen aldrig fik,
du må drage til et andet sted hvis du vil indfri din trang til erotik,
fik han at vide af en kvinde på sin vej, mens han ledte efter kærligheden,
"tak" svarede han udmattet og beskeden,
Men han drager blot videre af samme vej, af samme spor,
for han har de dejligste venner der i hans hjerte bor.
At hører efter nu vil jeg gerne foreslå,
for du bliver overrasket når du ser hvad jeg kan opnå,
med tekster der informerer,
om hvad livet det leverer,
giv verden nu lidt ærlighed,
en smule mere kærlighed, og værdighed,
det her samfund kan ikke blive ved,
jeg er vred, arrig og rasende,
du vil ikke stå i vejen når jeg kommer brasende,
ind af døren som var jeg et swat team,
hurtigere virkende og mere effektiv end superlim,
jeg er sublim og bliver bare ved,
er klar til min afsked, et bedre sted,
men håber ikke du skal med,
for du står der smuk og vidunderlig,
bliver imponeret, når jeg går forbi,
og du er ikke rig, men alligevel en overklasse pig',
og du kan alle få, men hold dig til dem der holder dig ovenpå.
Jeg er forvirret og forsvundet i et liv fyldt med kaos,
med blodsultne dæmoner konstant løbende lige bag os,
jeg prøver visuelt at fremstå som en boss,
som ingen vil trods’,
folk fornemmer hurtigt jeg ikke vil slås,
er ikke typen det gør nogen fortræd,
jeg foragter alt had,
vil inderst inde bare ha’ at du er glad,
serverer glæden på et sølvfad,
jeg bringer glæde i dine øjne som når du får rigtig god mad.
Vi snakker som på verdens allerbedste restauranter,
hvor de kun den bedste mad forlanger,
står ved det lyriske gourmet bord,
konstruerer ord efter ord,
sætning efter sætning
vers efter vers,
producerer bedre ting end hvad der lige kan læres,
så talent må der være noget af,
jeg må bare håbe det er et talent folk vil ha’.
Forladt, ensom og paranoid,
konstant i ødelæggende inderlig lokal strid,
men alligevel et veludviklet individ,
der formår at holde sig fra bitterhed,
i form af sikkerhed,
fra de bedste venner jeg aldrig ryger ned,
ender altid med at blive ved.
For det er mig der observerer, konstruerer, finansierer og eksporterer,
de bedste ideer,
jeg er bedre end du lige havde regnet med,
fokuseret på venskaber og venlighed,
det lige nu du hører et nyt fænomen finde sted,
ikke sindssvag som en narkoman,