Publiceret i Danmark 2019
Copyright © 2018 Helle Mirsbach
www.limone-publisher.com
Illustrationer: Oliver Mirsbach
Cover design BTAmedia, Oliver Mirsbach
Udgiver: Books on Demand GmbH, Copenhagen, Denmark
Tryk: Books on Demand GmbH, Norderstedt, Germany
ISBN: 978-87-43062-99-8
En stor tak til alle dem der har støttet mig i arbejdet med at få skrevet denne bog om mine oplevelser i den spirituelle verden.
Først og fremmest en stor tak til min mand Jan, uden ham var denne bog aldrig blevet til, af hjertet tak Jan, min mand, min ven og min soul mate.
Tak til begge mine sønner Michell og Oliver samt deres kærester for deres altid positive, men dog kritiske gennemgang af mit materiale.
En særlig tak til alle mine trofaste følgere på de digitale medier - uden jer ville det her ikke være muligt.
Det må også være på sin plads at takke Universet, der de sidste mange år - måske hele mit liv - har ført mig ad uforudsigelige veje og givet alle disse fantastiske oplevelser.
Da jeg begyndte på det her bogprojekt, tænkte jeg egentligt at det skulle være en form for selvhjælpsbog
Mange havde spurgt mig om jeg ville fortælle om det at arbejde med De Åndelige læger fordi de gerne selv ville dybere ind i det.
Som udgangspunkt mener jeg, at alle kan lære selv at arbejde med De Åndelige læger på deres egen måde.
Med det in mente blev jeg nervøs for at bogen skulle komme til at fremstå sådan at min måde at arbejde med De Åndelige læger er den rigtige.
Som alt andet jeg beskæftiger mig med i den spirituelle verden, gør jeg det på den måde jeg selv føler er den rigtige for mig.
Jeg vil, uagtet hvad et menneske tror på og hvordan de vælger at arbejde med det, til enhver tid respektere det.
Derfor virkede mit udgangspunkt pludselig helt forkert.
Jeg havde brug for at tænke mig om og finde tilbage til mine inderste ønsker.
Hvad ville jeg selv gerne have vidst, da jeg startede min krøllede vej mod universet?
Jeg tænkte på hvordan min vej aldrig havde formet sig som jeg forventede det. Tænkte på hvordan mine oplevelser havde sendt mig i mange forskellige retninger - til steder som ingen kunne have fortalt mig om.
Jeg ønsker jo at alle skal finde deres egen spirituelle vej - men desværre er der en tendens til at man finder en ting der tiltaler en og derfor forkaster alt andet, alene fordi man finder det ved at kigge ud på andre istedet for at kigge ind i sig selv.
Når jeg så har valgt at bruge den her bog til at beskrive min vej, er det ikke fordi der er nogen skal forsøge at finde den samme vej.
Målet er mere at vise hvordan livet former sig både uventet og på tidspunkter hvor vi mindst regner med det - og samtidig krydre det med nogle af de mange oplevelser jeg har fået fordi jeg har ladet livet ske af sig selv.
Det vigtigste er dig selv og din egen vej - man lærer sjældent noget nyt ved at gå i skyggen af andre.
Det her kunne være starten på en højtragende historie om at være udvalgt til et arbejde - en historie om at være speciel og være i besiddelse af nogle evner som kun de færreste har.
MEN det er ikke historien - snarere tværtimod.
Dette er historien om en ganske almindelig pige der blev født i 1960 som den yngste i en søskendeflok på tre piger.
Vi befinder os i 1960érne - og vi var nok prototypen på en gennemsnitlig arbejderfamilie hvor min mor bl.a. var dagplejemor og min far var alt fra buschauffør, mekaniker, til vicevært.
Danmark er i vækst og det smitter også af på vores familie. Kvinderne kommer i stigende grad ud på arbejdsmarkedet og i bestræbelserne på at skaffe bedre forhold for denne nye gruppe på arbejdsmarkedet bliver min mor aktiv i fagbevægelsen og valgt ind i fagforeningen som A-kasse formand.
Egentlig har jeg en stille og rolig barndom og tidlige teenageår. Det ændrer sig ikke meget da min mor bliver udearbejdende - det er blot en del af de nye tider i Danmark.
Vi bor som hovedparten af de danske arbejderfamilier i en boligblok i et socialt boligkvarter.
Som jeg husker den tid, er der ikke noget unormalt ved det. Denne tid var som det var dengang, at vi unger legede sammen på kryds og tværs i kvarteret når vi kom hjem fra skole.
Vores forældre kendte alle hinanden, og ofte mødtes vores mødre og sad på kvarterets bænke og snakkede mens vi børn legede uanfægtet af dem.
Men 60’ernes vækstøkonomi varsler også en tid for mine forældre, med bedre løn og deraf huskøb m.m.
Den almindelig arbejderfamilie bliver pludselig en del af liguster Danmark, bilferie i Harzen og senere Italien.
Jeg husker kun min barndom som en dejlig rolig og sjov tid.
Jeg havde mange veninder som jeg legede med.
Vi levede i vores egen verden, en lykkelig børneverden og jeg kan huske fornemmelsen af ikke at forstå de voksne.
Jeg tror egentlig at jeg havde en følelse af at være helt normal - jeg havde blot en meget god forestillingsevne der gav mig mulighed for at se i ”billeder” hvad andre mennesker fortalte mig.
Måske mit livs eventyr startede der - jeg vidste blot ikke hvad det var.
Spiritualitet var ikke noget der var i vores familie, ikke at vi ikke måtte tale om det, det var bare ikke et emne dengang.
Da mine forældre får råd til deres eget hus, flytter vi fra mit ”bardomshjem” og tiden nærmer sig hvor jeg selv skal ud for at stå på egne ben.
Efter folkeskolen er afsluttet går turen videre til handelsskole for at blive kontorelev.
Jeg arbejder i forskellige brancher, mest på kontor …men i 1982 finder jeg det jeg skal komme til at arbejde med de næste 35 år.
Jeg kommer ind i forsikringsbranchen, en branche som kommer til at interessere mig meget.
Jeg har altid kunne lide salg, men det skal være salg hvor jeg kunne hjælpe andre.
Så da jeg i 1982 starter i det første forsikringsselskab, kan jeg mærke hvordan det fanger min interesse.
Det at kunne hjælpe mennesker der havde været ude for en ulykke - alt fra indbrud til personlige skader, var det der fangede mig.
At kunne hjælpe andre gjorde et eller andet inde i mig - og det gør det forsat.
Egentlig gik de næste 10 år som den på det tidspunkt nu gik for unge mennesker - masser af veninder og i en årrække en bekymringsfri tid med arbejde og fest - uden tanke for at stifte familie. På det tidspunkt virker ens liv uendeligt - man når det nok.
Alligevel begynder man jo også at lægge mærke til at flere og flere af ens bekendte pludselig forlader arenaen for at hellige sig familie og børn.
Selv havde jeg forsat fokus på mit eget liv og karriere - men det skulle ændre sig.
I marts 1990 møder jeg mit livs kærlighed - Jan.
Der har aldrig været nogen tvivl om det jo selvfølgelig var ”meant to be” - vi er soul mates for livet, og ja, 29 år efter er det bare endnu bedre at være gift med Jan.
Det gik stærkt men vi var ikke helt færdige - allerede 9 måneder efter vores første ønskebarn, vores søn Michell kom til verdenen var jeg gravid igen og marts 1993 - 3 år efter vores første møde kommer vores 2. ønskebarn - Oliver - til verden.
To meget forskellige drenge, men alligevel repræsenterer de Jan og jeg på hver deres fantastiske måde.
Som enhver anden mor er jeg bare SÅ stolt hver gang jeg kigger på vores drenge, som jo nu er voksne mænd, det er bare svært at forstå hvor tiden blev af.
i 1995 bliver jeg ansat i et stort forsikringsselskab hvor jeg er coach for en stor samarbejdspartner, en bank.
I mange år er det arbejde her mit drømmejob.
Jeg arbejdede selvstændigt, tilrettelagde selv min hverdag, hvilke filialer jeg ville besøge osv.
I mange år gjorde det mig glad og stolt at stå op til dette arbejde hver morgen, men til trods for det mærkede jeg konstant et savn i mig, et hulrum som jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved.
Jeg forstod det ikke. Jeg ville ikke undvære det arbejde jeg lavede, men samtidig kaldte det spirituelle på mig.
Jeg var en rigtig god coach.
Længe inden jeg trådte ind i lokale, kunne jeg mærke hvordan hver enkelte person havde det og hvordan stemningen i afdelingen var.
Jeg nød at udføre mit arbejde I alle de 21 år jeg nåede at være i det job, nød følelsen af at have kontrol over situationen.
En dag i august 2016, ændrer mit liv sig til noget helt fantastisk.
Jeg er blevet kaldt til en medarbejdersamtale, hvilket vi jævnligt blev. Men med denne samtale har jeg haft en underlig fornemmelse lige fra det øjeblik jeg fik datoen to måneder forinden.
Allerede da jeg parkerede foran kontoret vidste jeg at jeg skulle ind for at sige farvel - faktisk var det nærmest en fysisk oplevelse af at der sad en ved siden af mig i bilen og fortalte mig det - og måske gjorde der faktisk også det.
Mit held var at der skulle skæres ned i firmaet, og jeg blev den heldige, om end det egentlig ikke gav nogen mening - men hold op hvor jeg følte mig glad og lettet.
Det var en mærkelig oplevelse at HR-afdelingen tilbød mig at tale med en psykolog omkring hvordan jeg skulle håndtere situationen - hvilket jeg afslog! …. Jeg tror psykologen ville have undret sig over hvor glad jeg var…..
Jeg gik derfra med noget der lignede 1 ½ års løn og en fritstilling, og vidste med sikkerhed at dette var en kæmpe gave fra Universet, og sådan modtog jeg den med et kæmpe smil…. selvfølgelig først da jeg var ude af døren!
Den 1.3 2017 var jeg fri af alle aftaler med min tidligere arbejdsgiver og jeg klar til at gå i gang med mit nye liv, og hvilket liv, jeg var SÅ taknemlig. Mange gange, når jeg vågnede om morgenen, var det første ord jeg tænkte TAK, det her måtte jo betyde noget væsentligt for Jan og jeg.
For at komme frem til den lettelse og glæde jeg fik den augustdag i 2016 skal vi lige et stykke længere tilbage i tiden.
Jeg vil gå tilbage i tiden, fortælle vejen frem til denne dato hvor alt forandrede sig for mig, derefter vil jeg tage dig med på denne rejse der åbner sig foran mig fra oplevelsen denne aften.
Igennem mange år havde jeg haft den der følelse af noget større omkring os eksisterer på en eller anden måde. Men hvad det var kunne jeg ikke umiddelbart forklare.
Jeg var helt sikker på at det havde noget med den åndelige verden at gøre, syntes det var rigtig spændende, men vidste helt ærligt ikke hvor jeg skulle gå hen med det.
Jeg var ikke i tvivl om at jeg havde ”evner” i den retning, da jeg havde en rigtig god fornemmelse for når noget skulle ske og når jeg mødte et menneske, var jeg rigtig god til at fornemme energien i og omkring dette menneske.
Men det er der jo mange der kan, så hvorfor skulle det have noget med spiritualitet at gøre?
Jeg vidste bare at jeg så noget ingen andre gjorde, men hvordan jeg skulle forklare det, vidste jeg ikke.
I 2006 køber vi en gammel gård og flytter derud.
Her på den gamle gård, bygget i 1862, viser det sig at der virkelig er gang i de åndelige aktiviteter.
Mange oplevelser gjorde stort indtryk på mig, men specielt en bestemt begivenhed giver mig en stor forståelse for hvad det er jeg ”ser”.
Igennem længere tid havde jeg sagt til min mand at jeg fornemmede noget uden for vores vinduer, noget som hele tiden gjorde at skulle kigge op, fordi der var nogen der gik forbi, men jeg så aldrig rigtigt noget.
I forbindelse med ombygningen skulle vi have kloakeret hele vejen rundt om gården.
Arbejdet er i fuld gang og på et tidspunkt kommer en vvs-mand ind og spørger, om vi var klar over at tre meter nede er en gammel brostensbelagt vej… som løber langs den ene af længerne på gården.
Det viser sig at der har været en handelsvej langs vores gård - formentlig ned til Solbjerg og videre ind mod Århus og det var derfor jeg hele tiden oplevede en sand strøm af ånder der vandrede frem og tilbage derude.
Pludselig gav det hele mening, på denne vej der gik forbi vores gård oplevede jeg at de mennesker der gennem tiden havde benyttet vejen havde sat deres ”aftryk” , og det var det jeg fornemmede.
I dag møder jeg ånderne der vandrer derude på denne handelsvej er det meget tydeligt, men nu taler jeg med dem, og de fortæller hvordan de er på vej til markedet inde i Århus…. egentlig ganske hyggeligt.
Jeg havde gennem flere år besøgt helsemessen i Århus, da jeg elskede at bevæge mig rundt i denne verden, jeg var slemt misundelig, på den gode måde naturligvis, over de mennesker der sad derinde og havde fundet deres vej, og turde stå ved deres spiritualitet.
I oktober 2010, besøger jeg igen helsemessen i Århus, og havde fået anbefalet en clairvoyant som skulle være ret god.
Jeg ankommer til helsemessen, spændt på hvad jeg nu skal have at vide, hvordan bliver min fremtid, bliver jeg rig, skal jeg skifte arbejde, hvem møder jeg (var ganske godt gift, så det var ikke noget der)… men som alle andre er jeg ufattelig nysgerrig på mit fremtidige liv.
Den første jeg møder da jeg kommer ind ad døren, er en gammel ven som jeg har kendt siden mine unge dage.
Kay er hans navn, og han har længe beskæftiget sig med healing og er rigtig god til det.
Kay spørger mig om jeg skal ind til noget specielt… og ja jeg skal da ind og høre om min fremtid. Han griner og siger ”vi mødes nok senere ” …hmmmm sikkert, tænker jeg.
Jeg går rundt på messen og finder denne clairvoyant som jeg har en aftale med, Tina hedder hun og hun ser jo helt almindelig ud…. heldigvis.
Da jeg sætter mig i stolen, begynder det at krible i kroppen og jeg glæder mig helt vildt kan jeg mærke. Hvad vil hun dog fortælle mig, men jeg havde ikke lige regnet med det der kommer ud af hendes mund da hun begynder at fortælle.
Hun starter med at sige ”Helle, hvorfor er det ikke dig der sidder her i den her stol og giver folk det de gerne vil have”.
”Øhhh” starter jeg med at fremstamme - ”jeg kan jo ikke sådan noget” mindes jeg at få sagt, men jo siger hun, du har evnen og du VIL komme til at bruge dine spirituelle evner meget mere.
Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle tro og jeg havde jo på et tidspunkt hørt om det der med at åbne og lukke til den åndelige verden var meget vigtigt. Kunne man ikke det, risikerede man faktisk at blive besat af en ånd - o’ve og skræk….det vidste jeg jo slet ikke noget om hvordan man gjorde.
I dag er jeg da blevet noget klogere på lige netop den del. Men som mange andre, læste jeg jo forskellige ting på nettet og i min ”naivitet” på det tidspunkt troede jeg på mange ting, i stedet for at mærke efter hvad der er rigtig og hvad der er forkert.
Men i dag tænker jeg også hvor nemt et offer man er når man ikke er så erfaren udi den spirituelle verden.
Der er mange af de ”store” medier hvis bøger jeg har læst og tænkt, det er nok rigtigt, de må da vide hvad de taler om.
Desværre er det overhovedet ikke det jeg efterfølgende har oplevet….. men hvorfor skulle min sandhed så være sandheden. Det er den heller ikke, men jeg har oplevet at denne åndelige verden er meget mere nuanceret alt afhængig af hvem man møder på sin vej, og vigtigst af alt hvor man er i sin eget liv.
Tilbage til messen, tilbage til denne sitting ved Tina.
Jeg forklarer at det der med at åbne og lukke jo kan have katastrofale følger, og hun siger ”jeg kan sagtens lære dig at åbne og lukke, men jeg har først tid om nogle måneder, så prøv lige at gå rundt her på messen og se hvad der kommer, måske løsningen er tættere på end du aner”.
Kender I det? Hader de der svar, hvor jeg intet svar får!... men selvfølgelig var løsningen lige foran mig.
Jeg går rundt på messen og tænker over det hun har sagt, jeg er SÅ utålmodig og vil bare i gang NU og ikke i morgen.
Jeg ender over ved Kays stand igen og er lidt frustreret for jeg har jo ikke mødt nogen der er til at tale med på messen. Der var ingen der kom til mig og sagde Helle skal vi hjælpe dig med at åbne og lukke.
Så der står jeg foran Kay, og han spørger naturligvis til hvordan det er gået, og jeg forklare ham det, hvorefter han siger ”jeg kan da lære dig at åbne og lukke” - det havde jeg da ikke lige set komme fra den vinkel.
Vi aftaler at jeg skal komme til hans klinik den kommende uge, og jeg er da noget spændt, for det er som om døren har åbnet sig på klem. Ydmyg er jeg da jeg går hjem fra Helsemessen i oktober 2010 med et smil om munden.
Ugen efter har jeg så en aftale ved Kay i hans klinik. Jeg kører derned og tænker hvad er det jeg skal opleve, har ingen fornemmelse for noget som helst, blot er jeg meget spændt fordi jeg kan godt mærke at det her er en ”ny” vej for mig, og der er noget vigtigt undervejs for mig.
Da jeg ankommer ind på Kays klinik, siger han at jeg lige kan sætte mig ned, og han sætter sig overfor mig.
I løbet af et øjeblik har jeg betonben, ja sådan føltes det, og jeg spørger Kay, hvad der foregår.
Kay forklarer at det første man skal lære er at blive grounded. Du skal lære at få fat i jorden, altså jordforbindelse.
Det gav SÅ meget mening, noget der er så simpelt, men dog så vigtigt, da det giver en helt anden balance i kroppen, når man er bevidst om det.
Kay sagde til mig at jeg skulle lade mine fødder slå rødder og lade disse rødder gro helt ned i jorden og ind til jordes kerne og holde godt fast derinde, og ja, det virkede jo eftersom mine ben nu var betonklodser som jeg sad der.
Der gik nøjagtig 1½ minut fra jeg satte mig, til jeg sad og talte til Kay om alt hvad jeg så af aktivitet bag ham, om forskellige familiemæssige ting osv.
Lige i det øjeblik følte jeg hvad det ville sige at give beskeder videre fra den åndelige verden.
Der var dog lang vej endnu til jeg 7 år senere kunne sidde med mit eget firma og formidle disse beskeder.
Kay var i tiden efter rigtig god til at involverer mig i mange ting i forbindelse med hans behandlinger.
Jeg var med til behandling af hans klienter, hvor jeg kunne se hvad der skete omkring dem, og på den måde supplerede vi hinandens arbejde fint.
Jeg lærte meget i den periode - både hvad jeg kunne gøre og hvad jeg ikke ønskede at arbejde med.
Jeg husker første gang jeg havde min egen session. Det var i Kays klinik og en af de personer, der kom i klinikken, manglede svar på mange forskellige ting i sit liv.
Kay siger spørg da Helle om ikke hun vil lave en session på dig, og hvad hun skal have for det.
…Have for det?
Kunne man tjene penge på det her? Jeg forstod ikke helt - det er jo ”bare” noget jeg gør….. men nej, blev jeg fortalt - man bytter energi.
Forklaringen jeg får er enkel. Jeg fortæller hvad jeg ser og føler i min energi og jeg modtager i form af penge som også blot er en energi….
Det har været en svær pille at sluge, og er det i og for sig stadig, da jo blot gør det som jeg mener at alle selv kan gøre.
En dag kom jeg ned på Kays klinik og han bad mig om at prøve at se hvad der skete i et af værelserne.
Dagen før havde han haft en dreng og hans mor på besøg, og han havde en fornemmelse af at han fjernede noget tungt fra drengen.
Om aftenen gav det pludselig en kæmpe brag, og et glasbord der stod inde i værelset, var nærmest eksploderet. Så nu ville han gerne vide om jeg kunne se og mærke noget inde i dette værelse.
Vi går ned til værelset og åbner døren, og med det samme ser jeg en ældre mand, og hold nu op han var gal, han gik frem og tilbage som en prustende tyr - det var virkelig som om der stod røg ud af næsen på ham.
Der lugtede virkelig grimt inde i værelset, og da jeg forklarede Kay alt det, fortalte han mig at det var ok. Vi skulle blot sende ham afsted.
Afsted tænkte jeg … hvorhen, det var jo en ånd….
Kay smilede og så fik jeg så forklaret om det at sende en ånd afsted, op til lyset og hvor smukt og kærligt det er.
Uanset hvor sur en ånd er skal han naturligvis sendes afsted.
Den arrige ånd stod ovre i det ene hjørne af værelset mens Kay åbnede en lyssøjle.
I samme øjeblik det sker, ændrer energien og lyset sig i værelset og lugten forsvinder.
Det var en kæmpe øjenåbner for mig.
I dag er jeg naturligvis blevet meget klogere på den del af det spirituelle arbejde.
Specielt er jeg blevet klar over at man ikke behøver at være fysisk tilsted, at lige gyldigt hvor jeg sidder i verden kan jeg gøre dette. Man bliver klog af disse ”øvelser” som universet giver og som konstant uddanner en.
Tiden går og jeg besøger Kays klinik flere gange og møder mange forskellige personligheder.
En af dem jeg møder kommer fra Tyskland, og jeg kan huske den der fornemmelse af ”ærefrygt” for han kan åbenbart noget helt specielt med lyd som han bruger til at rense steder.
Han ankommer med sin kone og jeg synes ikke de er særlig imødekommende.
Jeg fik den der fornemmelse af at være luft, for hvad kunne jeg egentligt.
Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med den følelse, som jeg desværre har mødt en del gange - men bare fordi man har en ”evne” til at arbejde med det åndelige er man altså ikke mere end andre.
Jeg kan huske at jeg lovede mig selv ALDRIG at blive arrogant i det her arbejde, og ALLE mennesker har noget at byde på uanset hvor meget eller lidt de nu kan når jeg møder dem.
Min tilgang til mennesker er at uanset om du er konge eller rengøringshjælp, går du stadigvæk på toilet, og vi er stadigvæk ens når vi tager tøjet af, man kan have forskellige former, farver og religiøs overbevisning, men inde bag ved huden er vi alle ens.
Min pointe er naturligvis, smil nu til alle, og mød folk med et smil, det er faktisk de færreste der ikke sender et smil tilbage når man gør det med kærlighed i hjertet.
Nå, men det var ikke for at komme med en løftet pegefinger, egentlig bare for at fortælle at her fik jeg nogle andre følelser at mærke. Dem der tror at man er lidt mere end andre fordi man mener man er blevet fløjet herned med en UFO - det var faktisk det konen fortalte mig.
Men jeg er en rummelig person, om end jeg ikke så tingene på den måde, var jeg ikke i tvivl om at det var deres sandhed.
Hvis der er noget man ikke skal diskutere, er det hvorvidt det er din eller min sandhed der er sandheden - for mig er alle sandheder sandhed for den der har den i hjertet.
Denne dag bliver ret skælsættende i mit liv. Kay ringer og spørger om Jan og jeg vil med ud til Galten Efterskole, hvor der kommer et brasiliansk medie der hedder Florencio Anton.
Jeg havde faktisk hørt om Florencio 2 år forinden, da min kusine reklamerede for dette arrangement i hendes frisørsalon.
Min kusine havde set ham og var dybt fascineret, og fortalte om alle de kendte afdøde kunstenere ”fra den anden verden” der kommer igennem og bruger Florencio som medie til at male.
Det skal siges at min kusine ikke er spirituel, så det var mere kvaliteten af Florencios arbejde der vakte hendes fascination.
Nå, men Jan og jeg takker ja til at deltage i arrangementet og for mit vedkommende handler det meget om hvad jeg egentlig kan se, mere end det handler om kunstnerne!
Jeg vidste jo ingenting, som i virkelig ingenting om disse kunstnere, der skulle komme igennem.
Jeg havde på det tidspunkt absolut INGEN interesse i kunst, jeg kendte ikke meget til historie, vidste ikke hvornår de forskellige kunstnere havde levet eller hvad var det deres ”stil” osv.
Så den eneste interesse jeg havde i det her, var udelukkede at se hvad der kom igennem fra den åndelige side, og hvad jeg egentlig var i stand til at forstå og ikke mindst se.
Jan og jeg kørte mod Galten lige uden for Århus. Forventningerne var ikke store, det var mere en hyggelig aften med det spirituelle som hovedtema.
Det skulle vise sig at vi var blevet meget klogere da vi kørte den anden vej, men det vidste vi jo naturligvis ikke noget om på det tidspunkt.
Da vi ankommer til Galten Efterskole, er der ikke så mange mennesker, og inde i salen hvor det skal foregå, er der opstillet et bord. Et højt bord hvor der er dækket op med plastikdug og på bordet står der mange små æsker med oliemaling i tuber, opstillet i en form for farveorden.
De lyse farver til venstre, de mørkere farver til højre og jordfarverne for oven. Så i midten af dette felt er der så plads til et lærred.
Der er naturligvis pensler, spartler mv. Der er klude fra engangsklude, der er terpentin, det er man ikke i tvivl om da det lugter ret tydeligt af det.
På bordet ligger tre forklæder og venter på at komme på de tre personer der kommer op og stå ved bordet.
Det føles spændende, følelsen af at man ved at noget skal ske, men man ikke ved hvad og alligevel pulserer energien på et ret højt plan.
Man bliver sådan HELT naturligt meget stille når man nærmer sig dette bord, som om noget højtidligt skal til at ske.
Men alt det vidste jeg jo ikke hvad var, så vi sad og talte stille og roligt sammen.
Jeg sad imellem Jan og Kay, vi talte om hvad var det egentlig jeg så rummet.
Foran mig kunne jeg se at flere kunstnere fra den åndelige verden samle sig bag bordet, men jeg vidste ikke hvem de var.
Dog var der en mand der stak ud, mens jeg sidder her og skriver kommer han igen meget tæt på. Jeg fandt senere ud af at det var Vincent van Gogh.
Han er en rigtig dejlig stærk ånd, og man kan med det samme mærke om det er i den gode glade gule periode han er her eller om det er i hans tunge mørkeblå periode af hans liv. Men han er altid en fornøjelse at være tæt på. En seriøs person og meget meget dybsindig.
Men som sagt sad vi bare der og talte sammen og så kommer tiden hvor arrangementet skal starte, og ind i rummet træder Florencio Anton, en skøn mand på 197 cm, brasilianer, ved sin side har han Sydney også brasilianer, næsten lige så høj, så de fylder godt op i energien da de ankommer.
Sammen med dem kommer også Sonia. Sonia er brasilianer, har boet i Danmark i 25 år og har været den der har arrangeret Florencios arrangementer gennem 5 år.
Sonia er en dame med en skøn energi omkring sig, meget engleagtig.
Sonia er altid ved Florencios side så hun kan oversætte for ham. Florencio kan tale engelsk men vil naturligvis helst kommunikere til publikum på portugisisk, og vi ELSKER at høre dette sprog, der tales på en helt fantastisk flydende og syngende måde. Jeg elsker det sprog.
Florencio er bosiddende i Salvador i Brasilien. Da Florencio var barn havde han en tæt kontakt til den åndelige verden. Han mærkede dem meget tydeligt omkring sig og da han blev 17 år, startede dette medieskab som han i dag er så kendt og respekteret for. Beundret her i Danmark og naturligvis de andre lande han rejser til.
Kort fortalt så har Florencio en institution i Salvador i området Bahera, et sted som ligger helt op til Favelaen, det fattigste kvarter i byen. Et sted hvor mennesker intet har, og her mener jeg absolut intet.
Florencios institution hjælper disse mennesker med uddannelse, mad, tøj, oplevelser.
Kvinderne kommer der og bliver undervist i hvordan man beskytter sig selv, så man ikke konstant er gravid.