Narcissistens Drejebog
Den skrøbelige intellektuelle narcissist
-En ulv i fåreklæder
© 2020 Terkelsen, Tine Siff
Forlag: BoD – Books on Demand GmbH, Hellerup, Danmark
Fremstilling: BoD – Books on Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland
ISBN 9788743064978
Forsideillustration: Nanna Isabel Siff Offerlin
Alle rettigheder forbeholdes. Det er ikke lovligt at genskabe,
duplikere eller overføre nogen del af dette dokument hverken elektronisk
eller i trykt form. Indspilning af denne publikation er strengt forbudt,
uden forudgående tilladelse fra copyrightindehaveren.
Tak
Denne bog er med kærlighed og respekt, dedikeret til mine to
fantastiske døtre, Caroline og Nanna. I var modige nok til at vække min
sjæl. Med jeres livsenergi og tillid, inspirerer i mig, hver dag, til at
være mere.
Tak. I giver mig mod.
Bogen er med taknemmelighed og tilgivelse blevet til, på grund af alle
narcissister og narcissistiske personligheder, der har været i mit liv. I
har været mig en stor glæde, og en stor sorg. I har lært mig så meget
om mig selv, og egne destruktive mønstre. I har lært mig at sætte
sunde grænser.
Tak. Jeg ønsker jer det kun godt.
For flere år siden, gik jeg igennem en smertefuld periode, som nok bedst kan beskrives som en tid fuld af forvirring, selvhad og vrede. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg var i et forhold til en narcissist (min vurdering). Når jeg var sammen med ham, blev jeg ofte rasende og frustreret og han gjorde mig vanvittigt forvirret, til en grad, hvor jeg til tider, var overbevist om, at jeg var ved at blive sindssyg. Det gjorde mig bange, og jeg følte at jeg fuldstændig havde mistet kontrollen med mig selv og mit sind. Jeg plejede at være glad, energifyldt og omgængelig. Nu var jeg ofte bitter, vred, opgivende og udmattet, og jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg var blevet en skygge af mig selv, og jeg var ved at give op. Der var noget, der var fuldstændig galt. Jeg vidste bare ikke hvad, eller hvordan jeg pludselig var blevet så ukærlig, opgivende, bitter og vred. Jeg kunne ikke længere lide mig selv, og den jeg var i mine relationer.
Jeg besluttede mig for at stoppe min uhensigtsmæssige adfærd, der var meget skadelig for mine relationer, og for mig selv. Derfor gik jeg i gang med at undersøge, hvorfor jeg havde ændret mig så meget. Mit fokus var på min adfærd, for jeg var overbevist om at jeg var problemet. Det var jo det min partner og min familie sagde. Det jeg opdagede var, at jeg helt klart havde problemer med sund grænsesætning og med at finde ud af, hvad jeg egentlig stod for. Jeg opdagede også, at jeg var blevet gjort forkert, manipuleret, løjet for og følelsesmæssigt misbrugt det meste af mit liv, og det var endda af de mennesker, der sagde at de elskede mig. Dernæst fandt jeg under mit ”studie” flere indikatorer, der pegede mod at jeg havde udviklet tydelige narcissistiske træk. Men ikke nok med det, indikatorerne pegede også mod, at jeg var omgivet af mange mennesker med narcissistiske træk, og nogen af dem med personlighedsforstyrrelsen narcissisme (min vurdering). Jeg søgte, og fandt flere bøger og artikler, som beskrev den klassiske tydelige narcissist (de træk jeg selv havde udviklet). Men ingen, der helt beskrev de fleste mennesker der var i mit liv. Der var mange lighedspunkter, men de ramte ikke spot on. De fleste mennesker som var i mit liv, var mere stille i deres behov for kontrol og deres uendelige krav til omverdenen. De var mere needy, og offeragtige.
Jeg blev ved med at lede. Jeg talte med og interviewede andre, der havde oplevelser og erfaringer, der lignende mine. Som en anden Sherlock Holmes, fortsatte jeg min søgen, men opdagede, at det var meget svært at finde noget virkelig brugbart materiale om lige nøjagtig de oplevelser, de andre og jeg selv havde. Jeg søgte stædigt videre, og efter at have ledt længe og stykket de informationer sammen som jeg fandt, dukkede ordet skjult narcissist op. Det var som at finde den sidste brik i puslespillet, og til sidst begyndte det hele at folde sig ud for mig. Et lille stykke ad gangen. Det lykkedes mig, at nå frem til en konklusion, som passede til de oplevelser jeg og de andre havde haft. Det der var hændt mig var, at jeg desværre var faldet i en skrøbelig intellektuel narcissists smag.
Efter mange års healing af mig selv, besluttede jeg mig for at samle min viden i denne bog, om adfærden hos den skrøbelige intellektuelle narcissist.
Denne type narcissist, er ifølge min overbevisning vanvittigt farlig for dig, og dit mentale helbred. Det mest uhyggelige ved ham er, at han fremstiller sig selv som en venlig, følsom, sårbar, givende og god person, men han er nøjagtig ligeså kontrollerende, dominerende, manipulerende, grænseoverskridende og grandiøs som den klassiske narcissist. Han er det bare på en meget subtil og sofistikeret måde, som efterlader dig i total forvirring. Han fremstiller sig som en ting, men hans handlinger viser noget andet. Denne type narcissist er som en ulv i fåreklæder, hvor den klassiske narcissist, tydeligvis er som en ulv. Jeg mener, hvis du ser en ulv, så ved du at det er en ulv, og så kan du vælge at løbe væk fra den, eller blive og forsøge at gøre den tam. Men når du møder den skrøbelige intellektuelle narcissist, der fremstår som et sødt og blødt får, så tror du at han er et sødt og blødt får, og du har bare lyst til at kramme ham, og beskytte ham mod ulvene. Du tror du har mødt et sødt lille får, men du har i virkeligheden mødt en glubsk ulv. Det er det, der gør ham så farlig.
Bogen henvender sig til kvinder og mænd, der på et tidspunkt i deres liv har stiftet bekendtskab med, den skrøbelige intellektuelle narcissist. Den kan og bør måske i virkeligheden læses af alle voksne mennesker, som bare mistænker at de er, eller har været, i en sådan relation, hvor de er blevet følelsesmæssigt misbrugt. Bogen kan også læses af mennesker, der oplever at være i en eller anden form for usund og unfair envejsrelation (en giver og en tager). Sådan en relation kommer aldrig til at fungere, den skaber kun frustration og total forvirring for ”giveren”. Giveren har oftest for vane at tilsidesætte sig selv og egne behov, så ”tageren” kan modtage og have det godt. Jeg er klar over, at ikke to historier er ens, men læseren der har stiftet bekendtskab med et menneske, der tager frem for at give, og som gør brug af den skrøbelige intellektuelle narcissist’ strategier, vil med garanti kunne nikke genkendende til dele af bogen, og gavne af at læse den.
Jeg håber med denne bog, at kaste lys over den skjulte psykiske vold og de subtile følelsesmæssige misbrug, et utal af børn, kvinder og mænd bliver udsat for på daglig basis, med enorm følelsesmæssig og psykisk skade til følge. Jeg håber på den måde, at kunne hjælpe dig som læser til at slippe forvirringen, og blive bevidst om hvad der sker, så du atter kan finde din balance. På den måde er sådanne relationer mere fair.
I takt med at du kommer igennem bogen og de beskrevne eksempler, vil du nok kunne finde, at du selv er ”skyldig” i at gøre brug af, eller have gjort brug af nogle af de narcissistiske manipulationsstrategier, for at opnå det du vil. Du skal vide, at du ikke er alene. Vi har alle sammen på forskellige tidspunkter i vores liv, følt os så overrumplede eller magtesløse, at vi har set os nødsaget til at manipulere andre mennesker. Men det gør os ikke til narcissister. Det gør os bare til mennesker der er bange og forvirrede, og derfor gør brug af forskellige former for manipulation. Forskellen ligger i, hvordan du har det, når du har handlet manipulerende. Føler du dig berettiget til at manipulere for at få din vilje? Eller har du dårlig samvittighed over at have manipuleret for at få din vilje? Når narcissisten manipulerer, er det altid ud fra egne frustrationer og behov, og for at få det han/hun vil have, og han har absolut ingen kvaler derved.
Jeg vover altså at påstå, at vi alle en gang imellem udviser narcissistiske træk, og en gang imellem føler os nødsaget til at manipulere andre mennesker. Måske fortæller vi en lille hvid løgn, for at slippe ud af en situation. Vi smigrer måske andre for at opnå deres velvilje, eller når vi har brug for dem til at hjælpe os med at løse et problem. Eks. Når du får din årsopgørelse og du kan se, at skat har regnet meget forkert, og ikke til din fordel, så ringer du til skat og siger; ”Jeg kan ikke forstå min årsopgørelse, kan du hjælpe mig? Du er jo eksperten på det her med tal og jeg er ærligt talt ikke ret god til det”. Du kan være sikker på at skattemedarbejderen vil gøre alt for at hjælpe dig, og finder sandsynligvis med lethed fejlen, og retter den med det samme. Resultat: Du fik hvad du ville have og skattemedarbejderens professionelle stolthed er intakt. En Win win situation, hvor begges selvtillid er intakt. Hvis man endelig skal manipulere, er sådan en manipulation af den bedre slags.
Men for nogle mennesker, så som narcissister, er det at bruge manipulation en måde at leve på, og de benytter en bred pallette af manipulationsstrategier i deres omgang med andre. For dem handler det om at have kontrol med, og magt over en situation, og over andre mennesker. Narcissisten ved at manipulation hjælper ham til at få sin vilje, og slippe for at tage ansvar for egne handlinger, men også til at føle sig klogere end, smartere end, bedre end, hævet over, speciel, magtfuld overfor andre, og ikke mindst, i kontrol.
Overordnet set, beskriver denne bog, narcissistens strategier, hvordan han bruger strategierne til at opnå kontrol og få sin vilje, og hvorfor. De strategier der er beskrevet i bogen, er nogle som alle narcissister gør brug af, uanset hvilken type de er, eller hvilken grad af usund narcissisme de har. Måden adfærden udspiller sig på er forskellig og er et spørgsmål om temperament/personlighed og livslæring. Selv mennesker, som blot har enkelte narcissistiske træk, bruger de beskrevne strategier, bare i en anden grad, og/eller af en anden grund end narcissisten. Bogen skal hjælpe læseren til at genkende adfærden hos den skrøbelige intellektuelle narcissist, og derfor vil eksemplerne handle om og beskrive adfærden hos denne type narcissist. Det er mit dybtfølte håb, at du som læser, kan bruge den viden jeg præsenterer dig for i denne bog, så du ved, hvad og hvem du har med at gøre, og derfor kan handle bedst muligt i situationen.
I teksten beskriver jeg hovedsagelig narcissisten som han køn (i enkelte eksempler som hun køn, hvor det giver bedst mening). Det er udelukkende for nemheds skyld at jeg vælger sådan. Kvinder kan lige såvel som mænd, lide af narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og gøre brug af de samme strategier som den mandlige narcissist, men udtrykket kan se anderledes ud. Du kan vælge at bytte han ud med hun, hvis det passer bedre ind i dine erfaringer. Eksemplerne i bogen er alle virkelige eksempler. Nogle eksempler er fra egne erfaringer, nogle er fra veninder, bekendte, og andre informanter. Andre eksempler igen, er fra observationer jeg har gjort mig. For at beskytte personerne i eksemplerne, bliver de beskrevet i 2. og 3. person. Bogens eksempler er beskrevet ud fra mit perspektiv og min tolkning. Med det forbehold for validiteten af eksemplerne, vil jeg ønske dig god læselyst og godt helbred.
-Giv aldrig op, der er håb-
Tine Siff Terkelsen
”Kærlighed gør ikke ondt, det er manglen på kærlighed der gør ondt”
For at kunne udvikle en sund selvfølelse og en god selvstændighed, har børn brug for et trygt hjem, hvor de bliver set som dem de er og hvor de mødes positivt og anerkendende for at være, dem de er. Jeg er overbevist om at vi alle er født med en sund kerne, som hvis vi vokser op i et miljø, der respekterer barnets følelser og grænser, kan vokse og udvikles til at blive et stærkt fundament, vi kan stå på livet igennem. Alle børn burde vokse op i familier, der er præget af harmoni, tryghed, glæde og overskud. Desværre må mange børn vokse op i hjem, der er præget af utryghed og mange konflikter, hvor de personlige grænser ofte bliver overtrådt, hvor der ikke er plads til børnenes følelser, hvor børnene ikke bliver set og deres erfaring er, at kærlighed er noget man skal gøre sig fortjent til (betinget kærlighed). De børn udvikler ikke en sund kerne, de børn udvikler i stedet et falsk selv. Det vil sige at barnet, i stedet for at blive ”sig selv”, bliver den, det tror, andre vil have det skal være. Det sande selv, det som barnet tror, er det uacceptable selv, gemmes i skam, langt væk i det ubevidste, så barnet ikke længere har bevidst kontakt med det. Barnet lærer sig altså nogle overlevelsesstrategier, for at få dækket sine behov i familien (flokken), for anerkendelse og kærlighed og for at undgå smerten ved den skamfulde afvisning, hvis det vover at være sig selv.
Nogen børn i dysfunktionelle hjem, lærer at få dækket deres behov ved at råbe og true, og de tror at de er nødt til at manipulere på tydelige måder, for at få kærlighed og anerkendelse. Andre lærer at lyve og snyde, og de tror at de er nødt til at manipulere på skjulte måder, for at få kærlighed og anerkendelse. De har begge lært at fokusere på egne behov, og kun egne behov, da ingen andre tilsyneladende ønsker at dække dem. Det er typisk en af de to strategier narcissister bruger, for at sørge for sig selv og tage til sig selv. Alt efter temperament, personlighed, genetik og miljø, viser narcissismen sig hos det voksne (barn), på en af de to måder, henholdsvis tydelig eller skjult eller som en blanding af de to måder.
Andre børn i dysfunktionelle hjem lærer at sanse enhver stemningsændring i familien. De opsnuser, forstår og dækker andres behov for blot at få en smule kærlighed og anerkendelse. Desværre bliver det på bekostning af dem selv. De har lært at fokusere på andres behov, fremfor egne behov. De påtager sig ansvaret for at alle har det godt, hvilket de mestrer i en sådan grad, at de til sidst ikke kan mærke sig selv og egne behov. De voksne (børn) bliver ofte stærkt empatiske, rummelige og utroligt tolerante over for andre og deres personlighed og adfærd. De bliver ofte til voksne medafhængige people pleasere, der giver og giver, til de ikke har mere at give. Selvom det umiddelbart lyder som selvopofrelse, bliver det også en (ubevidst) måde at manipulere på. Når vi gør noget for andre, for at blive anerkendt og elsket, er fokus i virkeligheden på os selv, ikke på den anden. Men hvor narcissistens måde at manipulere på, er ubehagelig og ødelæggende for omgivelserne, er den people pleasende persons måde, oftest meget behagelig for omgivelserne, og yderst ødelæggende for people pleaseren selv.
Mange af os vil på et tidspunkt i livet vælge at helbrede og finde tilbage til os selv og derved acceptere hele os. Det sker ofte, når vi ikke længere kan holde ud at være den, vi udgiver os for at være. Desværre gælder det meget sjældent for mennesker med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Når narcissisten ikke kan holde sig selv ud, arbejder han blot endnu hårdere og mere determineret på at opretholde det falske selv, mens han giver omgivelserne skylden (projicerer) for sin dårlige adfærd. Så, ligegyldigt, hvor gerne du ønsker at hjælpe narcissisten og ligegyldigt, hvor mange beviser du lægger foran ham, som alle sammen peger på at hans opfattelse af tingene er forkert, eller at han har gjort de ting han beskylder dig eller andre for, nægter han at det er sådan. Han vil blive ved med at benægte, lige indtil han finder ”den berømte nål i høstakken”, som beviser at alt hvad han føler, tænker, siger og opfatter, er korrekt. Det ene lille bitte mikrobevis, eliminerer alle andre beviser, som siger noget andet. Det gør relationen til ham meget vanskelig, og ”helbredelse” overordentlig problematisk.
Skam er ikke det samme som skyld og følelsen af skam kan godt eksistere uden en person føler skyld. Den oplevelse narcissisten har af skam er ikke den samme som ”normale” mennesker har. Der er ikke tale om den skam, som opstår med følelsen af skyld, hvor personen føler skam over deres handlinger, fordi de føler at deres handling var forkert. Mennesker der lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse, har et overvældende indre af patologisk skam, som altid er til stede og som han altid føler. Kernen i hans skam er en overbevisning om ikke at være elskelig, ikke at være god nok, at være uønsket m.m. og går helt tilbage til hans tidligste barndom, hvor selvet blev dannet. Narcissisten tror fuldt og helt på den negative overbevisning han har af sig selv, så han bruger alle vågne timer på at skjule og benægte den grimme, onde, rædselsfulde, foragtelige, ulækre, uønskede, u-elskelige ting, som han tror, er hans sande selv. Det er fra denne overbevisning hans skam stammer, og altså ikke som hos ”normale” mennesker, fra hvad han har gjort.
Årsagen til at narcissisten er så vanskelig at have med at gøre, er at han styres, ubevidst, af den intense og uudholdelige følelse af skam over at være den han er (tror han er). Derfor har han skabt en anden person, et falsk selv, der bedst muligt sikrer ham mod det han frygter mest, at blive afvist. Han er 100 % overbevist om, at det falske selvbillede han har skabt, af at være den evigt gode fyr, der aldrig gør noget forkert, er hans sande identitet. Det er kun den identitet han kan acceptere at have, og den skal beskyttes for enhver pris. Derfor er alt, der sker i narcissistens liv og som ikke stemmer overens med den falske identitet, nødt til at være andres skyld, og han er det sagesløse offer. Når det falske selvbillede narcissisten har skabt, bliver udfordret af omgivelserne, mister han kontrollen. Han er nu på sammenbruddets rand, fordi han for en stund, tvinges til at måtte forholde sig til og acceptere sin ”grimme” skamfulde, skadede kerne, som han ellers så nøje har skjult bag et perfekt ydre. Han oplever nu, en narcissistisk skade. Så, hvis du stiller narcissisten til ansvar for egne handlinger, sætter grænser for ham, forventer mere af ham, eller hvis du ikke tillader ham at behandle dig som han vil, når han vil og hvordan han vil, fremprovokeres en narcissistisk skade. Hvis du gør ham flov eller når du udtaler noget som helst, der af narcissisten kan opfattes som kritik (hvilket vil sige alt, som ikke fremstiller ham som den gode, eller som et offer, selv virkelig konstruktiv kritik og endda feedback), fremprovokeres en narcissistisk skade. Alt hvad der ikke er med til at opretholde narcissistens falske selv, frembringer en narcissistisk skade.
Personlighedsforstyrrelsen narcissisme er konstrueret så den sørger for, at alle følelser og al information, der på nogen måde kan true den falske identitet, holdes ude og elimineres. Det er nødvendigt for narcissistens overlevelse, for ellers ville han være nødt til at acceptere det faktum, at det er hans følelser, tanker, opfattelse og adfærd, der er forkert, problematisk og voldelig. Det igen vil så sige at det er narcissisten, der er den onde. Det igen vil sige, at stemmerne i hovedet, der siger at han er uduelig, ond, modbydelig, ingenting m.m. har ret. Det igen vil sige, at han ikke er værd at elske, og så fortjener han ikke at leve. Som du måske kan forestille dig, er det så vanvittig smertefuldt for narcissisten at skulle forholde sig til sin ”grimme” skamfulde kerne, at det for narcissisten føles som et spørgsmål om liv eller død. Derfor vil han forsvare sig, som en der kæmper for sit liv. Så det er virkelig ikke personligt når han angriber dig, det er et spørgsmål om overlevelse.
Narcissismen er egentlig en sørgelig historie når man tænker over det. Det er historien om et lille barn, der ikke føler sig elsket som det er. Faktisk føler det sig så U elskeligt, at det finder behov for at skabe et mere elskeligt selv, et falsk selv, som kan give barnet det, det higer sådan efter, nemlig kærlighed. Det er så utroligt sørgeligt og jeg har stor medfølelse med narcissisten.
Vi er alle en smule narcissistiske - men det gør os ikke til narcissister. At være en smule narcissistisk, betyder egentlig bare, at du gerne vil ses og anerkendes for det menneske du er, og at du ønsker det bedste for dig selv. Det er der ikke noget galt i, så længe trækkene holder sig i den sunde ende af skalaen. Når du har en sund form for narcissisme, tager du tid til dig selv, så du kan tage dig godt af dig selv, fordi du elsker dig selv. Du spiser nærende, sund kost. Du træner din krop, fordi du ved det er godt for dig. Du går i seng i passende tid, fordi du ved det er sundt for dig. Alt sammen gør du, først og fremmest for dig selv, men også fordi du ved, at når du tager dig godt af dig selv, har du mere at give til dem du holder af. Det er her balancen må søges og findes så det hele passer sammen, og ingen behøver at gå for meget på kompromis.
Når du skal ud og flyve, og stewardessen/stewarden informerer om retningslinjerne i tilfælde af trykfald i kabinen, får du altid at vide, først at tage din egen iltmaske på, og derefter give andre deres på. Det vil af nogen blive opfattet som en egoistisk handling, men hvad gavn gør du, hvis du er besvimet? Set ud fra det perspektiv, er der intet i vejen med narcissismen. Ovenstående må vel nærmest siges at være sund fornuft og en menneskeret.
Men når de narcissistiske træk dominerer og bliver ekstreme, vil personen være egoistisk, krævende, ekstremt selvcentreret, manipulerende, og arrogant. Dette er et stort problem, specielt for omgivelserne.
Det kan være svært at bedømme, hvorvidt et menneske med mange narcissistiske træk, lider af personlighedsforstyrrelsen narcissisme, om der er tale om dårlig adfærd, eller om personen har et rusmiddelproblem. Mennesker med personlighedsforstyrrelsen, har mistet evnen til empati, evnen til sociale færdigheder og evnen til at genkende behovet for adfærdsændring. Der er skabt en falsk og dysfunktionel identitetsstruktur, der giver et modsætningsfyldt forhold, mellem narcissistens selvopfattelse og egentlige adfærd. Det er derfor narcissisten ikke søger hjælp for sin forstyrrelse, for han ser ikke at han har en forstyrrelse. Er en person afhængig af rusmidler, er det umuligt at sige om personen lider af personlighedsforstyrrelsen narcissisme eller ej, da adfærden hos et menneske med misbrugsproblemer er ligeså egocentreret, som adfærden hos et menneske med personlighedsforstyrrelsen. Derfor skal misbruget fjernes først, før man kan diagnosticere.
Mange af narcissistens nærmeste stiller sig selv spørgsmålet om narcissistens væremåde kan ændres. Jeg er i tvivl om, hvorvidt narcissismen som personlighedsforstyrrelse kan ændres, men da hjernen er plastisk og i stand til ved rette stimuli at skabe nye forbindelser, vil jeg mene at den i hvert fald kan bedres. Dog kræver det naturligvis at den der lider af personlighedsforstyrrelsen er villig til at modtage hjælpen og gøre arbejdet, hvilket nok er den største udfordring med denne sygdom, da narcissisten er ude af stand til at ”se” og erkende, at han har brug for hjælp. Det kan godt være at han går i terapi, fordi han tror at han er offeret for din eller andres voldelige adfærd, og/eller fordi han tror, at han er medafhængig, og har brug for at lære at sige fra. Det kan også være at han går i terapi for en depression eller selvmordstanker, eller fordi familien har insisteret på at han gør det. Men han går ikke i terapi for sin personlighedsforstyrrelse.
Adfærden, eller dele af adfærden kan ændres hvis der er en konsekvens, der gør ondt nok på narcissisten (at miste dem narcissisten ”elsker” gør ikke ondt nok (de er alligevel kun objekter for ham, og objekter kan byttes ud)). Hvor vi andre er villige til at ændre adfærd, for ikke at såre og skade et andet menneske, ændrer narcissisten adfærd for ikke at såre og skade sig selv.
Ovenstående eksempel beskriver, hvor berettiget narcissisten føler sig til at få gjort alt for sig, og han viger ikke tilbage for at manipulere sine omgivelser, så de gør hvad han vil have. I dette tilfælde manipulerer han partneren ved at sige, at hun er på nakken af ham, hvilket får hende til føle skyld, så hun vasker tøjet selv. Hendes grænse går ved at hun føler sig taget for givet, og hun sætter foden ned og han må nu vaske sit tøj selv. Så det kan lade sig gøre, at få narcissisten til at ændre adfærd, men det er vanvittigt opslidende for de mennesker der siger nej til narcissisten, og de må finde sig i vanvittige mængder af følelsesmæssig terror, bare fordi de holder på deres rettigheder som menneske. Lyder det fair? Nej, vel?
Derfor mener jeg heller ikke at fokus skal være på, hvorvidt et menneske har adfærdsproblemer, misbrugsproblemer eller en personlighedsforstyrrelse, ikke for dig i hvert fald. Det der bør være fokus, er om et menneske behandler dig ordentligt (hvad det så vil sige for dig), om mennesket udviser forståelse for dig og dit perspektiv, og i sidste ende, om mennesket er villigt til at foretage de nødvendige forandringer der skal til når de har såret dig.
”Jesus sagde: ”Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer
til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter
kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af
tidsler?”
-Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 15-16
Selvom citatet er en advarsel om ikke at følge alle, der taler om Gud, og giver os kristne råd, er citatet også ganske brugbart til at beskrive, den skrøbelige intellektuelle narcissist og hans fremstilling af sig selv, som den gode og venlige person, mens hans adfærd over tid, siger noget andet. Handling siger mere end ord.
Hvis du havde spurgt for nogle år siden, om den mand jeg var sammen med, var narcissist, ville jeg have svaret: ”Nej, bestemt ikke”. Han havde ingen af de typiske træk, som gør det forholdsvis nemt, at spotte, hvorvidt et menneske er narcissist eller ej. Han var ikke åbenlyst grandiøs, havde umiddelbart ikke behov for at være centrum for andres beundring, han var ikke hovmodig og kom ikke med nedsættende bemærkninger, ikke åbenlyst i hvert fald. Han var heller ikke åbenlyst konkurrerende, dominerende eller kontrollerende. Han var ikke åbenlyst manipulerende og han virkede i første omgang ikke til at mangle empati for andre. Han passede slet ikke ind i den typiske beskrivelse af en narcissist.
Faktisk, var han stille og dårlig til at socialisere, og havde umiddelbart intet behov for at få opmærksomheden hen på sig selv. Der var kun en ting, der undrede og irriterede mig, ellers var alt fint. Når vi var sammen med de få venner han havde eller med hans familie, var han charmerende, sjov (som da jeg mødte ham) og deltog heftigt i konversationen, men når vi var sammen med min familie og venner, talte han ikke rigtig med nogen, men sad i stedet og så lidt sølle ud (Det viste sig senere, at han fandt selskabet kedeligt og uinteressant (hans egne ord)). Han vidste at han var god til sit job, så bevares, her viste han tydeligt sin arrogance og grandiøsitet, og fremstillede sig selv, som den bedste og klogeste, hvilket jeg ikke så som noget alarmerende, jeg tænkte bare at han var stolt af sig selv og sin viden. Han havde ikke så mange venner, hvilket ikke betød noget for ham, for han kunne lide sit eget selskab og så havde han jo mig.
I begyndelsen af vores forhold, var han god til at komme med små gaver til mig, lidt til den nærige side, men stadigvæk god. Han var altid imødekommende overfor mine behov (i begyndelsen af vores forhold), der var ikke det han ikke ville gøre, for at gøre mig glad. Han var god til at tale om sine følelser, og jeg tænkte, at det var rart endelig at have mødt en mand, der var i kontakt med sine følelser og turde tale om dem. Lyder det som en narcissist for dig? Det gjorde det ikke for mig.
Når de fleste mennesker tænker narcissist, tænker de på en person, der er tydeligt grandiøs, stor pralende, selvhævdende, tydeligt aggressiv, er overdrevent selvoptaget, højt råbende, en der har et stort behov for at blive bemærket og beundret. Men hvad de færreste ved, er der også hans modstykke, den skrøbelige (sårbare) narcissist, som har en mere ydmyg fremtoning. Han fremstår genert, hypersensitiv overfor kritik, perfektionistisk, introvert, passivt-aggressiv, selvudslettende, angst, depressiv og sårbar over for livets udfordringer. I selskaber er han oftest hellere observerende end deltagende.